88 44 00 44 Info@kiro.dk

Hvad gør kiropraktoren?

En kiropraktor er specialist i sygdomme og smerter fra alle kroppens led og muskler. En behandling ved kiropraktor tilpasses altid til personen og til det aktuelle problem. Derfor kan kiropraktoren behandle langt de fleste akutte og mere kroniske problemer hos mennesker i alle aldre.

En vigtig del af konsultationen den indledende samtale hvor kiropraktoren spørger detaljeret ind til problemet. Vha. disse informationer samt den efterfølgende undersøgelse, besluttes det om der er behov for yderligere undersøgelser som røntgen, MR-skanning eller ultralydsskanning – eller evt. undersøgelser som kræver et besøg ved egen læge.

De forskellige informationer holdes op mod hinanden hvorefter der stilles en diagnose som danner grundlag for den efterfølgende behandling.

En behandling ved kiropraktor er meget mere end det berømte ”knæk”, også kendt som en justering eller en manipulation. Dette er et vigtigt værktøj, men det er en behandling der kun sjældent kan stå alene. Du vil opleve at der også arbejdes intensivt med kroppens bløddele som f.eks. muskler, nerver, sener, ledbånd, slimsække m.v. Sidst, men slet ikke mindst, lægges der stor vægt på rådgivning om ergonomi, skadeshåndtering, genoptræning og forebyggelse.

Værd at vide om “knækket”

  • Knækket opstår når ledet udsættes for et specifikt og velkontrolleret lille skub eller træk
  • Lyden skyldes frigivelse af et undertryk i leddet
  • På trods af den til tider dramatiske lyd er der ikke noget der rives over eller på anden måde går i stykker
  • Efter knækket, og frigivelsen af undertrykket, genvinder ledet meget af sin naturlige bevægelighed og de omgivende muskler kan arbejde mere afslappet.
  • Det er den samme lyd som man hører når folk knækker fingre
  • Selve knækket er helt smertefrit, men der kan dog opleves et vist ubehag når kiropraktoren rører ved de omgivende ømme muskler
  • Man får ikke slidgigt eller løse led af at blive knækket
  • Det er ikke farligt at blive knækket hos en kiropraktor

Kiropraktorerne Ringsted

Selandia Park 4, 4100 Ringsted

Ring til os på

Tlf. 88 44 00 44

Skriv til os på

Info@kiro.dk

Find os på Facebook

fb.com/KiropraktorerneRingsted