88 44 00 44 Info@kiro.dk

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis skaden er sket, er det ofte bedst, så hurtigt som muligt, at søge professionel behandling og rådgivning. Heldigvis er der også ting man selv kan gøre, som gælder for de fleste smertetilstande fra led og muskler.

  • Gå ikke i stå! Det gør mere skade end gavn at ligge i sengen mere end et par dage.
  • Hvis du ligger ned, har mange med lændesmerter lindring ved at ligge på ryggen med benene oppe på et par store puder en stol eller. lign.
  • Hold dig så meget i bevægelse som det er muligt, uden at provokerer området yderligere.
  • Forsøg at undgå en sygemelding, prøv i stedet at tilpasse dit arbejde til den aktuelle situation.
  • Efter den mest akutte fase kan du med fordel lave lette stræk og mobiliserende bevægelser af området.
  • Vent evt. med styrkende træning til du er blevet undersøgt ved kiropraktorerne. Har du fastlåste led kan du irritere området yderligere ved belastende træning. Styrkende træning er normalt bedre egnet til forebyggelse og genoptræning end til lindring.
  • Smerterne kan ofte dæmpes ved pålægning af en indpakket ispose i 15-20 min ca. hver 2. time
  • En varmepude el. lign. kan også hjælpe nogen, men er der tale om egentlig vævsskade anbefales altid kulde
  • Smertestillende gel som f.eks. Voltaren/Felden m.v. har sjældent den store effekt, men har heller ingen betydende kendte skadevirkninger, så det kan være forsøget værd – især hvis det smertende område ikke ligger for dybt under huden.
  • Tag evt. smertestillende medicin hvis du har brug for det, men husk at medicin ikke er en løsning på problemet.
  • Der er færrest kendte bivirkninger ved Panodil/Pinex/Pamol. Er det ikke nok, kan du i en kortere periode supplere med Ibuprofen/Ipren/Ibumetin.
  • Har du brug for stærkere smertestillende end man kan få i alm. håndkøb, eller tager du allerede anden medicin, bør du kontakte egen læge mhp. recept og/eller rådgivning.

Kontakt din kiropraktor eller læge, hvis:

  • Smerterne er så voldsomme, at du ikke kan bevæge dig.
  • Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.
  • Du har stærke smerter i arme eller ben – især hvis smerterne når under albuen eller knæet
  • Du har får en fornemmelse af kraftesløshed i arme eller ben.
  • Du mister følesansen på områder på arme eller ben eller i skridtet
  • Du ikke kan kontrollere vandladning, afføring eller tarmluft som normalt.
  • Din balance pludseligt bliver dårlig.
  • Du får usædvanlig kraftig hovedpine.
  • Hvis du regelmæssigt får hold i ryggen.

Kiropraktorerne Ringsted

Selandia Park 4, 4100 Ringsted

Ring til os på

Tlf. 88 44 00 44

Skriv til os på

Info@kiro.dk

Find os på Facebook

fb.com/KiropraktorerneRingsted