Herunder kan du læse lidt om nogle af de mest almindelige former for nakkeproblemer.
Hvis du har spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at kontakte klinikken eller tale med din kiropraktor eller fysioterapeut næste gang du er hos os.
Et hold i nakken kaldes også nogen gange for torticollis, hvilket meget sigende betyder ”drejet nakke”. Personer med hold i nakken oplever ofte skævhed og bevægeindskrænkning samt til tider ganske betydelige smerter. Man kan også opleve at der kommer smerter i armen eller andre former for symptomer som snurren, følelsesløshed eller kraftløshed.
Ved udstråling til armen skal man være opmærksom på, at der bl.a. kan være tale om en diskusprolaps i nakken, og det er derfor vigtigt at få undersøgt årsagen til udstrålingen. Dette er en fast del af undersøgelsen hos Kiropraktorerne Ringsted.
Mange, der får et hold i nakken, oplever, at de vågner med det om morgenen uden at de umiddelbart har gjort noget anderledes, end de plejer. Ofte har der dog i en periode forinden været smågener fra området. Smerterne skabes typisk i et fastlåst led eller en irriteret bruskskive kombineret med muskelspændinger.
Med et nakkehold kan man føle sig kraftigt begrænset og f.eks. have svært ved at køre bil eller cykel, da man ikke kan se sig over skulderen, når man skal dreje. Heldigvis responderer et nakkehold rigtig godt på kiropraktisk behandling, og des hurtigere man kommer under behandling, des hurtigere vil behandlingen kunne afsluttes
Stenos er det græske ord for snæver eller trangt. Stenose betyder således forsnævring, og når man taler om ryggen tænkes der især på to forskellige tilstande: Spinal stenose og foraminal stenose.
Ved den spinale stenose er der tale om en forsnævring af selve rygmarvskanalen, mens den foraminale stenose er en forsnævring af de kanaler, der fører nerverødderne ud af rygsøjlen.
Ordet stenose fortæller ikke noget om, hvad forsnævringen skyldes, men ofte er årsagen forandringer opstået i forbindelse med slidgigt i ryggen eller pga. en uheldigt beliggende diskusprolaps.
Symptomer på cervical spinal stenose kan ramme både arme og ben. Det kan i svære tilfælde være et problem at gå normalt, fordi man f.eks. har svært ved at registrere hvor man sætter fødderne. Man kan opleve snurrende fornemmelser og svaghed i både arme og ben.
Foraminal stenose påvirker kun den ene arm svarende til det område, der tilhører den ramte nerverod. Symptomerne minder derfor meget om dem, man kan opleve i forbindelse med en diskusprolaps: Smerte, snurren, følelsesløshed og nedsat kraft. Typisk opstår symptomerne på foraminal stenose mere snigende end hos den klassiske prolapspatient og de ses hos en ældre aldersgruppe.
Ved svær spinal eller foraminal stenose kan det i sidste ende blive nødvendigt at operere for igen at skabe plads til nerveroden. Dog kan man ofte bedre tilstanden betydeligt ved hjælp af manuel behandling og således udskyde operationstidspunktet eller helt fjerne behovet. Ved behandlingen øges funktionen af det ramte område, hvilket bl.a. giver mindre irritation og hævelse og dermed mindre påvirkning af nerveroden.
Sundhedsstyrelsen har anerkendt at kiropraktorerne er en af de bedst egnede faggrupper til at håndtere personer med spinalstenose, og der er derfor udviklet specifikke pakkeforløb som bl.a. sikrer patienten et ekstra højt tilskud til behandlingen. Det kræver ikke henvisning fra egen læge at blive til inkluderet pakkeforløb og du kan blot henvende dig direkte til klinikken.
Slidgigt er en yderst almindelig tilstand, som rammer næsten alle mennesker. Således har 8 ud af 10 slidgigt, når de passerer de 50. Slidgigt er ikke nødvendigvis det samme som smerte, og ofte opdages sliddet ved en tilfældighed i forbindelse med smerter af en helt anden årsag.
Slidgigt starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. På dette tidspunkt er der risiko for at der opstår stenose hvis sliddet ligger i lænden.
Naturligvis kan slidgigt i ryg, nakke eller andre led godt gøre ondt, men ofte kommer en stor del af smerterne fra den ændrede funktion i området og ikke fra selve slidgigten. Derfor er et fund af slidgigt på røntgenbilleder eller lignende ikke nødvendigvis ensbetydende med at sliddet er årsagen til smerterne.
Hverken din kiropraktor eller nogen anden manuel behandler kan få selve slidgigten til at forsvinde, men eventuelle smertegivende følgereaktioner kan godt behandles, og derfor kan gener fra slidgigt ofte lindres med rette behandling.
En diskusprolaps betyder ikke at du ikke må gå til kiropraktor – tværtimod, da behandlingen altid tilpasses til det aktuelle problem.
Sundhedsstyrelsen har anerkendt at kiropraktorerne er en af de bedst egnede faggrupper til at håndtere personer med diskusprolaps, og der er derfor udviklet specifikke pakkeforløb som bl.a. sikrer patienten et ekstra højt tilskud til behandlingen. Det kræver ikke henvisning fra egen læge at blive til inkluderet pakkeforløb og du kan blot henvende dig direkte til klinikken.
Via manuel behandling og træningsterapi aflastes den beskadigede bruskskive, så den heler hurtigere, og de mange kompensatoriske gener en diskusprolaps kan medføre, vil blive mindsket. Man vil blive grundigt undersøgt og monitoreret, og der bliver indgående informeret om det forventede forløb, forholdsregler og muligheder for selvhjælp.
En diskusprolaps opstår, når en bruskskive i nakken giver efter og den indre geleagtige kerne skubbes ud mod kanten af skiven. Dette skaber en udposning, som i nogen tilfælde rammer en forbigående nerverod og bl.a. kan give symptomer i armen.
Bruskskiven kan blive beskadiget ved en enkelt større påvirkning i forbindelse med en ulykke eller lign. De fleste gange sker det dog som følge af forkert belastning gennem længere tid. Dette gør bruskskiven svag, hvorefter selv et mindre vrid kan udløse prolapsen.
Hvis en nerve bliver kraftigt påvirket, vil dens funktion blive nedsat. I svære tilfælde kan problemet blive kronisk og medføre et blivende handicap.
Hvis du oplever følgende skal du omgående kontakte læge/vagtlæge eller kiropraktor:
– Pludseligt tiltagende problemer med at holde på ting – også selv om smerterne er forsvundet
– Symptomer i benene som f.eks. snurren og styringsbesvær
– Balanceproblemer
Diagnosen diskusprolaps kan ofte stilles alene ved en klinisk undersøgelse hos kiropraktoren, hvor især den neurologisk undersøgelse er vigtig. Typisk er der først behov for MR-skanning hvis der ikke ses bedring som forventet og man derfor begynder at overveje en kirurgisk vurdering.
Ved behov kan din kiropraktor henvise til MR-skanning i offentligt regi. Der kan også henvises til et privathospital via din sundhedsforsikring eller som egenbetaler. Kiropraktorerne Ringsted har et tæt samarbejde med vores nabo Aleris hvor du vil kunne blive skanne indenfor få dage.
Hovedparten af de der får konstateret diskusprolaps, undgår at blive opereret. I stedet behandles med aflastning, manuel terapi og med smertestillende medicin i det nødvendige omfang. Det er ikke usædvanligt at et forløb strækker sig over adskillige måneder. Langt de fleste vil efterfølgende kunne genoptage en normal hverdag.
Udtrykket piskesmæld er en beskrivelse af den bevægelse af nakke og hoved foretager ved en pludselig kraftpåvirkning. Her tænker man typisk på trafikuheld, men piskesmæld kan også forekomme ved andre former for sammenstød, ved fald og andre pludselige bevægelser med nakken.
Ved piskesmælds-bevægelsen sker der en overstrækning af muskler, sener og led, der bedst kan sammenlignes med en forstuvning. Ligesom ved en alm. forstuvning, af eksempelvis en ankel, opstår der smerter, hævelse og stivhed. Disse symptomer opstår nogen gange først 24-48 timer efter uheldet.
Udover allerede nævnte symptomer kan man efter et piskesmæld også opleve mere diffuse problemer som hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og lign.
Ved de fleste piskesmæld er der ikke noget knoglebrud, og da et piskesmæld primært består af skader på nakkens bløde strukturer, vil en røntgenundersøgelse på skadestuen ofte ikke vise nogen tegn på skader. Der er ofte heller ikke noget at se på MR og CT-skanninger.
Mange søger ikke læge efter et piskesmældstraume. Man bør dog straks blive undersøgt, hvis man har været bevidstløs, kaster op eller har kvalme, stærke smerter i nakke/hoved eller oplever symptomer i armen som f.eks. kraftesløshed, snurren og prikken m.m.
Efter et piskesmæld er det vigtigt, at man hurtigt begynder at bruge nakken igen. Pga. smerter kan der naturligvis være nogle restriktioner, men man bør være så aktiv som muligt. Som smertelindring kan man evt. bruge en blød halskrave i en kortere periode, men det bør så vidt muligt undgås. Man kan med fordel lægge is på nakken efter samme principper, som når man behandler en forstuvet ankel: En indpakket ispose på område i 15-20 minutter, ca. en gang i timen, eller efter behov.
Der anbefales hurtig undersøgelse og manuel behandling af et piskesmæld. En kiropraktor behersker mange forskellige teknikker herunder en lang række bløde teknikker, der egner sig til de beskadigede muskler og sener samt specifikke justeringsteknikker der bl.a. kan anvendes til låste led mellem skulderbladene. Inden behandlingen iværksættes, vil der naturligvis altid blive udført en grundig undersøgelse af problemet.
Kiropraktorerne Ringsted Selandia Park 1, 4100 Ringsted
Tlf. 88 44 00 44
Info@kiro.dk
© 2024 Kiro.dk – Kiropraktorerne – Designet af Aveo web&marketing
