
Kom til livestreamet foredrag om ‘Den Sovende hjerne’
– Direkte fra Aarhus Universitet
Hvad sker der i hjernen når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? Med afsæt i den nyeste forskning dykker vi ned i søvnens mysterium – herunder de gavnlige effekter sf de fire søvnfaser og hvilke søvnråd der faktisk er værd at lytte til. Hvorfor skal man egentlig sove og hvor meget søvn er nødvendigt for et godt helbred?
Søvn består af fire forskellige faser som har hver deres helbredende effekter på hjernen. Den dybe søvn er fx. helt anderledes end rem-søvn – også kendt som drømmesøvn – og de vil du få eksempler på. Foredraget vil desuden afdække de biologiske konsekvenser af for lid søvn, og blandt andet diskutere sammenhængen mellem utilstrækkelig søvn og senere udvikling af Alzheimers sygdom.
i skal også kikke ind i hjernen og se på de mekanismer der regulerer om vi er vågne eller sover Du vil få forklaret hvordan faktorer som lys, koffein og alkohol påvirker de søvnregulerende mekanismer. Under foredraget gennemgås også hvilke af de mange råd om od søvn der giver mening i forhold til søvnens biologi.
Forelæseren, neurofysiolog Birgitte Rahbæk Kornum, vil undervejs også give eksempler på hvordan moderne søvnforskning udføres med udgangspunkt i sin egen forskningsgruppes arbejde.
Om forelæseren: Birgitte Rahbæk Kornum er lektor på Københavns Universitet hvor hun forsker i søvn og søvnsygdomme. Hun har en ph.d.-grad i neurovidenskab og har tidligere arbejdet som forsker både i USA på Stanford University og i Danmark på Rigshospitalet. I dag er hun leder af en forskningsgruppe på Institut for Neurovidenskab som forsker i søvnens biologi og særligt i interaktionen mellem immunforsvaret og søvn.
Hun er modtager af den prestigefyldte “Young Investigator of th Year Award” fra det Amerikanske Akademi for Søvnvidenskab og har modtaget adskillige store fondsbevillinger.
Ud over sin forskning bruger Birgitte Rahbæk Kornum tid på at formidle viden om søvn. Hun er en erfaren foredragsholder og forfatter til bogen “Forstå din søvn” som udkom på forlaget Gyldendal i 2019
Alt det praktiske: Arrangementet er gratis og afholdes hos Kiropraktorerne Ringsted, Selandia Park 1, 4100 Ringsted, tirsdag d. 22. februar 2022 kl. 19-21. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Skriftlig tilmelding SENEST søndag d. 20. februar 2022 på lla@kiro.dk. Der oplyses fuldt navn på alle deltagere samt kontaktinformation til brug ved ændringer eller aflysning.
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!