Kiropraktor - hvornår og hvorfor

Mange oplever smerter og spændinger i ryg, nakke eller andre led på et tidspunkt i livet, men det kan være svært at vide, hvornår det er tid til at søge professionel hjælp. Nogle smerter går over af sig selv, mens andre bliver ved med at vende tilbage eller gradvist forværres over tid. Det kan føre til begrænset bevægelighed, påvirke humøret og nedsætte ens evne til at deltage i både arbejds- og fritidsaktiviteter.

Hvis smerter og andre symptomer er tiltagende, vedvarende** eller kraftige bør du opsøge relevant sundhedsfaglig hjælp hos f.eks. kiropraktor, læge eller fysioterapeut. 

Behandling hos en kiropraktor kan ofte være en effektiv og skånsom løsning på disse problemer. Gennem en kombination af manuel behandling, målrettede justeringer og øvelser arbejder kiropraktorer med at rette op på kroppens biomekanik og skabe balance i muskler og led. Dette kan både lindre eksisterende smerter og forebygge fremtidige problemer.

** Vedvarende = Typisk mere end en uge uden tegn på bedring, men ofte bør du søge hjælp tidligere. Kontakt din kiroprakto hvis i tvivl. 

Dette kan din kiropraktor behandle

Lændeproblemer • Smerter mellem skulderbladene • Svimmelhed • Iskiassmerter • Smerter i hofter, knæ og fødder • Bækkenproblemer  Tennisalbue • Nakkesmerter •  Hovedpine • Musearm • Hælspore • Gener fra slidgigt og rygskævhed • Golfalbue • Diskusprolaps • Problemer efter piskesmæld  Idrætsskader • Diskogene smerter • Børn og spædbørn med rygskævhed og nedsat trivsel • Skulderskader • Lyskesmerter • Svimmelhed • Fødselsskader •  Ankelforstuvning • Hjernerystelse • Tinnitus  Karpaltunnelsyndrom 

1. Vedvarende ryg- eller nakkesmerter

Smerter i ryg og nakke, der ikke går væk efter hvile eller forsigtig træning, kan være tegn på en dybere, underliggende problematik – ofte en ubalance, spænding eller irritation i rygsøjlen. En kiropraktor kan gennem manuelle teknikker, ledmobilisering og specifikke justeringer hjælpe med at finde roden til smerten og afhjælpe problemet, så du kan få langvarig lindring og bedre bevægelighed.

2. Smerter der stråler ud i arm eller ben

Hvis du oplever smerter, der stråler ned gennem benet (f.eks. fra lænden) eller ud i armene (f.eks. fra nakken), kan det være tegn på en nerveklemning. Ofteste er det dog symptomer fra et irriteret led eller omgivende muskulatur.  Udstrålende symptomer til benet kaldes for ischias uanset årsag. Hvis udstrålingen skyldes nerveafklemning/diskusprolaps kan man opleve tab af følesans og styrke. Sjældent opleves tab af kontrol over endetarm og blære, og der er da tale om en akut situation hvor du straks bør søge læge. 

Kiropraktorer er udddannet til at differentiere mellem nerveafklemning og muskel/ledsmerter og kan også behandle begge tilstande og videre henvise dig hvis der er behov for yderligere undersøgelser. Behandlingen består bl.a. af specifikke, skånsomme manuelle teknikker der reducere belastningen på området. Hertil kommer information og vejledning samt hjælp til træning og genoptræning.

3. Hovedpine, svimmelhed og tinnitus

Hyppig hovedpine, tilbagevendende svimmelhed og tinnitus (ringen for ørerne) kan være symptomer på spændinger og ubalancer i nakke- og skulderområdet. Hovedpine kan ofte opstå som følge af spændte muskler og fejlstillinger i de øverste nakkehvirvler, som kan skabe tryk og irritation i omkringliggende væv. Ligeledes kan spændinger i nakke og kæbe også forårsage tinnitus og i nogle tilfælde svimmelhed, da kroppens balanceorganer og hørelse er tæt forbundet med nakkens og kæbens tilstand.

En kiropraktor kan hjælpe med at løsne spændte muskler, justere nakkehvirvlerne og skabe bedre balance i muskler og led. Denne tilgang kan ofte lindre hovedpine og reducere både svimmelhed og tinnitus, hvis disse symptomer stammer fra spændinger og ubalancer i nakken. 

4. Stivhed og begrænset bevægelighed

Føles din ryg stiv og ufleksibel, eller har du svært ved at dreje nakken frit? Måske oplever du, at det knager og knækker, hver gang du bevæger dig? Så kan kiropraktik være løsningen. Stivhed i ryg og nakke skyldes ofte en kombination af ledrestriktioner og muskelspændinger, som en kiropraktor kan afhjælpe ved at arbejde med både led og muskelbalance og deres mobilitet. Resultatet er forbedret bevægelighed som reducerer belastninge på de smertende led, muskler og ledbånd. Dette kan med fordel kombineres med relevant træning og eksempelvis fysiurgisk massage. 

5. Sports- eller arbejdsrelaterede skader

Akutte skader, såsom forstuvninger eller forstrækninger, samt overbelastningsskader, der opstår over tid (f.eks. ved gentagne bevægelser på arbejdspladsen), kan være både smertefulde og svære at komme over. En kiropraktor kan gennemføre en vurdering og udvikle en behandlingsplan, der hjælper med at reducere smerter og forbedre restitutionen. Samtidig kan kiropraktoren vejlede dig i forebyggelse, så du undgår fremtidige skader og overbelastning.

6. Problemer med kropsholdningen

Dårlig kropsholdning er noget, de fleste af os kan relatere til, især efter mange timer foran en skærm eller ved dårlige siddevaner. Problemer med kropsholdning kan medføre spændinger og en overbelastning i nakke, ryg og skuldre. Kiropraktisk behandling kan hjælpe med at rette op på kropsholdningen og samtidig lindre de smerter og spændinger, der ofte følger med. Kiropraktoren kan også give råd om korrekt arbejdsstilling og ergonomi, så du får en bedre holdning i hverdagen.

                                                                             
                        
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 
* Din e-mail:
    Fornavn:
    Efternavn:
    First Name:
 
Email Marketing System fra Marketingplatform.com