Professor McGills resultater: 

Rygsøjlens biomekanik og stabilitet
Forskningen viste, at rygsøjlen er mest sårbar, når den gentagne gange bliver bøjet eller belastet i ekstreme positioner. Det blev identificeret, at “spinal stabilitet opnås bedst ved aktivering af mavemuskler, rygmuskler og hoftemuskler” i en stabiliserende rolle frem for gennem dynamiske, kraftfulde bevægelser ➔ “The Big 3” blev designet til at maksimere muskelaktivering uden at belaste lænderyggen for meget.

Muskelkoordinering frem for maksimal styrke
Undersøgelserne viste, at en persons evne til at koordinere kerne- og stabiliserende muskler er vigtigere for rygsøjlens sundhed end at opbygge ren muskelstyrke. For eksempel blev det påvist, at folk med “dårlig muskelkoordination oftere oplever rygsmerter” ➔ Øvelser som “Bird-Dog” fremmer denne koordination ved at træne ryg- og mavemuskler til at arbejde sammen.

Neutral rygsøjle og reduceret kompression
En neutral rygsøjle (hverken krum eller overstrakt) reducerer belastningen på ryghvirvlerne og de omgivende strukturer. Derfor fokuserer “The Big 3” på at opbygge kernestyrke i denne position ➔ Dette er også grunden til, at “Curl-Up” blev valgt over den traditionelle mavebøjning.

Statisk stabilitet over dynamiske bevægelser
Studierne viste, at personer, der udførte statiske stabiliseringsøvelser (som planke-variationer), “opnåede bedre resultater i forebyggelse og lindring af rygsmerter” sammenlignet med dynamiske eller fleksionsbaserede øvelser. “Side Planks” blev valgt, fordi de effektivt aktiverer de skrå mavemuskler uden at påføre rygsøjlen unødig vridning eller kompression.