88 44 00 44 Info@kiro.dk

Spinalstenose

Stenos er det græske ord for snæver eller trangt. Stenose betyder således forsnævring, og ved spinalstenose er der tale om en forsnævring af selve rygmarvskanalen.
 
Ordet stenose fortæller ikke noget om, hvad forsnævringen skyldes, men ofte er årsagen forandringer opstået i forbindelse med slidgigt i ryggen eller pga. en uheldigt beliggende diskusprolaps.

 

De fleste der rammes af klassisk spinalstenose har passeret 60-års alderen. Problemerne rammer i lige grad mænd og kvinder og er meget ofte associeret til slidgigt i ryggen.

Typiske symptomer på spinal stenose:
– Tunge, trætte og smertende ben i forbindelse med gang.
– Nedsat gangdistance til få hundrede meter
– Problemer med at få benene til at lystre.
– Føleforstyrrelser i benene; ofte snurrende fornemmelse i fødderne
– Ingen gener i siddende eller foroverbøjet stilling

Ved svær spinalstenose kan det i sidste ende blive nødvendigt at operere for igen at skabe plads til nerverne i spinalkanalen. Dog kan man ofte bedre tilstanden ved hjælp af manuel behandling og således udskyde operationstidspunktet eller helt fjerne behovet.

Behandlingen består typisk af målrettet og individuel manuel behandling samt specifik øvelessterapi, rådgiving og information. Ved behandlingen øges funktionen af det ramte område, hvilket bl.a. giver mindre irritation og hævelse og dermed mindre påvirkning af nerveroden.

Har du spørgsmål? Kontakt klinikken på info@kiro.dk eller tlf. 88440044