Skuldersmerter

Herunder kan du læse lidt om nogle af de mest almindelige årsager til skuldersmerter. 

Hvis du har spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at kontakte klinikken eller tale med din kiropraktor eller fysioterapeut næste gang du er hos os.

Afklemningssyndrom/impingement

Smerter fra AC-ledet

Afklemningssyndrom – ofte kaldet impingement – er en af de mest almindelige årsager til skuldersmerter. Tilstanden opstår, når der sker en afklemning af supraspinatussenen og/eller den overliggende slimsæk (bursa), hvor de passerer under et knoglefremspring på skulderbladet.

Hvorfor opstår afklemningen?

Afklemningen skyldes typisk irritation, inflammation og efterfølgende hævelse i sene eller slimsæk. Når pladsforholdene i skulderen bliver for trange, opstår der smerte ved bevægelse, især når armen løftes og strukturerne klemmes yderligere.

Typiske symptomer

Personer med afklemningssyndrom oplever ofte:

  • Smerter ved at løfte armen ud til siden
  • Ømhed på skulderens for- og yderside med mulig udstråling i overarmen
  • Smerter om natten, især når man ligger på den påvirkede skulder
  • Hvilesmerter, hvis inflammationen er kraftig
 

Diagnose – klinisk undersøgelse og ultralydsskanning

Diagnosen kan delvist stilles ved en klinisk undersøgelse, men for at udelukke andre årsager til skuldersmerter – såsom seneruptur, forkalkninger eller bursitis – anbefales ultralydsscanning i de fleste tilfælde.

Hos Kiropraktorerne Ringsted kan du få lavet en ultralydsskanning uden ventetid og uden henvisning, udført af EFSUMB 1-certificerede kiropraktorer.

Behandling af afklemningssyndrom

Behandlingen fokuserer på at reducere irritation, dæmpe inflammation og samtidig bevare skulderens funktion:

  • Aflastning uden fuldstændig immobilisering – det er vigtigt fortsat at bruge armen så meget som muligt uden at provokere smerte
  • Smertestillende medicin efter aftale med egen læge eller kiropraktor
  • Isbehandling for at reducere hævelse og smerte
  • Laserbehandling med højintensitets Klasse IV ASA laser for at fremme heling, øge blodgennemstrømningen og reducere inflammation
  • Manuel behandling og målrettede øvelser, som forbedrer bevægelighed og styrke i skulderen
 

I nogle tilfælde kan en inflammationsdæmpende blokade være nødvendig for at kunne påbegynde den manuelle behandling mere effektivt. Hvis symptomerne ikke bedres gennem konservativ behandling, kan kirurgi i enkelte tilfælde overvejes.


Slidgigt i skulderen

Slidgigt i skulderen, også kaldet artrose, er en hyppig årsag til vedvarende skuldersmerter og nedsat bevægelighed. Slidgigt kan påvirke både det store skulderled (glenohumeralleddet) og AC-leddet (acromioclaviculærleddet), som forbinder kravebenet med skulderbladet.

Hvad sker der ved slidgigt i skulderen?

Ved slidgigt nedbrydes brusken i leddene gradvist, hvilket fører til øget friktion mellem knoglerne. I skulderleddet kan dette medføre smerte, stivhed og nedsat bevægelse, mens slidgigt i AC-leddet ofte resulterer i knoglepåbygninger (osteofytter). Disse knogleudvækster kan irritere de omkringliggende sener og slimsække, hvilket kan give yderligere skuldersmerter og bidrage til udvikling af afklemningssyndrom (impingement).

Symptomer på slidgigt i skulderen

Typiske symptomer inkluderer:

  • Smerter ved bevægelse og belastning af skulderen

  • Nedsat bevægelighed og stivhed

  • Ømhed over leddene, særligt AC-leddet

  • Eventuel hævelse og irritation af omkringliggende væv

Diagnose og undersøgelse

For at stille diagnosen slidgigt i skulderen anvendes klinisk undersøgelse suppleret med billeddiagnostik:

  • Røntgen kan vise grad af brusknedbrydning og knoglepåbygninger

  • Ultralydsskanning kan vurdere tilstand af sener og slimsække samt udelukke andre årsager til skuldersmerter

Behandling af slidgigt i skulderen

Behandlingen tager sigte på at lindre smerter, forbedre funktion og bremse sygdommens progression:

  • Smertestillende medicin og eventuelt inflammationsdæmpende behandling

  • Fysioterapi og målrettet genoptræning for at bevare styrke og bevægelighed

  • Manuel behandling kan være med til at optimere skulderens funktion

  • Laserbehandling med højintensitets Klasse IV ASA laser for at fremme heling, øge blodgennemstrømningen og reducere inflammation

  • I svære tilfælde, især ved betydelige knoglepåbygninger i AC-leddet, kan kirurgi komme på tale som sidste mulighed

Seneruptur i skulderen

En seneruptur i skulderen kan opstå som en videreudvikling af et længerevarende afklemningssyndrom (impingement) eller i forbindelse med et større eller mindre traume. Den hyppigste skade ses i supraspinatussenen, som med tiden kan blive slidt, flosset og svækket, indtil den til sidst giver efter helt eller delvist.

Det er meget almindeligt, at især ældre personer har en delvis eller fuldstændig overrivning af supraspinatussenen. Mange oplever ingen nævneværdige smerter eller funktionsbegrænsninger, og hos en stor andel betragtes det som et naturligt aldersfænomen.

Gradvis eller akut overrivning

Gradvis udviklede overrivninger giver ofte kun få symptomer og opdages typisk i forbindelse med ultralydsscanning.

Akutte overrivninger giver hyppigere smerter, men kræver ikke nødvendigvis et voldsomt traume. Et relativt let løft eller træk kan være nok til at få en i forvejen svækket sene til at briste. I disse tilfælde kan senen være vanskelig at reparere kirurgisk, da den ofte har været degenereret gennem længere tid.

Behandling af seneruptur

For langt de fleste opnås de bedste resultater med konservativ behandling, herunder:

  • Målrettet genoptræning for at styrke de resterende stabiliserende muskler
  • Manuel behandling for at forbedre funktion og mindske kompensationer
  • Eventuelt en inflammationsdæmpende blokade, hvis smerterne er så kraftige, at de hæmmer træningen
  • Laserbehandling med højintensitets Klasse IV ASA laser for at fremme heling, øge blodgennemstrømningen og reducere inflammation
 
 

Andre sener i risiko

Ud over supraspinatussenen kan der også forekomme overrivninger i infraspinatus, subscapularis og bicepssenen. 

Som ved supraspinatussenen er kirurgi ofte ikke den bedste løsning ved degenerative overrivninger, og man anbefaler i stedet vedholdende genoptræning og konservativ behandling som førstevalg.


Frossen skulder

Frossen skulder, også kendt som adhærerende kapsulitis, er en tilstand, hvor skulderen gradvist “fryser fast” og mister bevægelighed. Begrebet bruges ofte bredt om forskellige skulderproblemer, men den ægte frosne skulder har et karakteristisk forløb med smerte og betydeligt bevægelsestab.

Hvem rammes af frossen skulder?

Den præcise årsag til frossen skulder er ukendt, men visse grupper er mere udsatte:

  • Kvinder rammes hyppigere end mænd

  • Personer over 50 år

  • Mennesker med stofskifteproblemer, især diabetes

  • Personer med stort alkoholforbrug

  • Folk med tidligere skulderskader, enten akutte traumer eller overbelastning

Forløb og symptomer

Frossen skulder udvikler sig typisk i tre faser:

  • Fase 1 – Smerte og begyndende stivhed (2-6 måneder)
    Smerter tiltagende i armen, efterhånden med nedsat bevægelighed i skulderen.

  • Fase 2 – Stivhed uden meget smerte (6-12 måneder)
    Markant nedsat aktiv og passiv bevægelighed, især svært at løfte armen og rotere den udad. Denne fase kan være relativt smertefri, men skulderen føles helt “fastfrossen”.

  • Fase 3 – Gradvis bedring (op til flere år)
    Bevægelsen vender langsomt tilbage, og smerterne aftager. Forløbet kan vare i gennemsnit omkring 30 måneder, men nogle oplever bedring først efter op til 3 år.

Diagnose af frossen skulder

Diagnosen stilles primært klinisk, men billeddiagnostik kan understøtte vurderingen:

  • Røntgenundersøgelse viser sjældent markante forandringer

  • Ultralydsskanning, udført af en erfaren kiropraktor, kan afsløre diskrete tegn, der peger mod frossen skulder og samtidig udelukke andre skulderproblemer som seneruptur eller hævet slimsæk

Behandling af frossen skulder

Frossen skulder er svær at behandle direkte, da der endnu ikke findes en effektiv metode til at reducere den kapselirritation, der ligger til grund for tilstanden. Behandlingen har derfor fokus på at lindre symptomer og forbedre funktion:

  • Mobiliserende og blødgørende teknikker hos kiropraktor kombineret med instruktion i relevante øvelser

  • Ultralydsvejledte blokader i skulderleddet via egen læge kan reducere smerte, men har ofte begrænset effekt på stivheden

  • Regelmæssig opfølgning og tilpasset træning for at bevare og forbedre bevægeligheden

                                                                             
                        
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 
* Din e-mail:
    Fornavn:
    Efternavn:
    First Name:
 
Email Marketing System fra Marketingplatform.com