88 44 00 44 Info@kiro.dk

Rygsmerter

Herunder kan du læse lidt om nogle af de mest almindelige former for rygproblemer. Hvis du har spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at kontakte klinikken eller tale med din kiropraktor næste gang du er hos os.

Lændehold

Et lændehold eller hold i ryggen kendes også under navnet hekseskud eller lumbago og ikke sjældent siger man at der sidder en nerve i klemme i ryggen. I virkeligheden stammer smerterne dog næsten altid fra et fastlåst led eller en irriteret bruskskive, kombineret med muskelspændinger, og kun sjældent en egentlig afklemt nerve.

Irriterede led og muskler kan godt give smerter end i benet, og det er det der populært kaldes iskias. Hvis der reelt er en nerveafklemning i ryggen, skyldes det næsten altid enten diskusprolaps eller foraminal stenose.

Et klassisk hold i lænden kan opstå pludseligt og ved et mindre vrid eller løft. Ofte har der været en forudgående periode med smågener fra området. Andre oplever at vågne med ondt i ryggen uden nogen umiddelbar årsag eller måske tiltager smerterne over tid.

80-90% af alle danskere vil på et tidspunkt opleve at få et hold i lænden. Et hold i lænden kan være meget smertefuldt og ganske invaliderende, men heldigvis er der normalt rigtig god effekt af kiropraktisk behandling. Des hurtigere man kommer under behandling des hurtigere vil behandlingen kunne afsluttes.

Behandlingen består typisk af en kombination af ledjustering og bløddelsbehandling, samt gode råd om hvad der er godt og skidt at gøre i den aktuelle situation. Bl.a. skal man altid prøve at holde sig så aktiv som mulig under de givne omstændigheder.

Diskusprolaps i lænden

Man kan godt blive behandlet ved kiropraktor hvis man har en diskusprolaps i lænden. Behandlingen tilpasses altid til både personen og problemet. Via behandlingen aflastes den beskadige bruskskive, så den heler hurtigere, og de mange kompensatoriske gener en diskusprolaps kan medføre vil blive mindsket. Man vil blive grundigt undersøgt og monitoreret, og der bliver indgående informeret om det forventede forløb, forholdsregler og muligheder for selvhjælp.

Kiropraktorerne Ringsted udfører mange opgaver i det tværfaglige rygteam på Aleris-Hamlet. Disse patienter er henvist til Aleris-Hamlet fra det offentlige sundhedssystem via frit sygehusvalg. En meget stor del af disse patienter har diskusprolaps, og dette er derfor en yderst velkendt problemstilling i klinikken.

En diskusprolaps opstår, når en bruskskive i ryggen giver efter og den indre geleagtige kerne skubbes ud mod kanten af skiven. Dette skaber en udposning, som i nogen tilfælde rammer en forbigående nerverod og bl.a. kan give symptomer i benet. Dette kan også kaldes iskias.

Bruskskiven kan blive beskadiget ved en enkelt større påvirkning i forbindelse med en ulykke eller lign. De fleste gange sker det dog som følge af forkert belastning gennem længere tid. Dette gør bruskskiven svag, hvorefter selv et mindre vrid kan udløse prolapsen.

Hvis en nerve bliver kraftigt påvirket, vil dens funktion blive nedsat. I svære tilfælde kan man oplever følgende, og i så fald skal man omgående kontakte læge/vagtlæge eller kiropraktor:

– Problemer med at holde på afføring eller urin
– Problemer med at lade vandet selv om man føler trang til det.
– Føleforstyrrelser i skridtet og på inderlårene
– Pludseligt nedsat kraft i benet – også selv om smerterne er forsvundet

Diagnosen diskusprolaps kan ofte stilles alene ved en klinisk undersøgelse hos kiropraktoren, hvor især den neurologisk undersøgelse er vigtig. Ved behov suppleres der nemt og hurtigt med en MR-skanning der kan foretages her på stedet via Billeddiagnostisk Selskab der deler adresse med Kiropraktorerne Ringsted.

Hovedparten af de der får konstateret diskusprolaps, undgår at blive opereret. I stedet behandles med aflastning, manuel mobilisering og med smertestillende medicin i det nødvendige omfang. Det er ikke usædvanligt at et forløb strækker sig over adskillige måneder. Langt de fleste vil efterfølgende kunne genoptage en normal hverdag.

Slidgigt i ryggen

Slidgigt er en yderst almindelig tilstand, som rammer næsten alle mennesker. Således har 8 ud af 10 slidgigt, når de passerer de 50. Slidgigt er ikke nødvendigvis det samme som smerte, og ofte opdages sliddet ved en tilfældighed i forbindelse med smerter af en helt anden årsag.

Slidgigt starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. På dette tidspunkt er der risiko for at der opstår stenose hvis sliddet ligger i lænden.

Naturligvis kan slidgigt i ryg, nakke eller andre led godt gøre ondt, men ofte kommer en stor del af smerterne fra den ændrede funktion i området og ikke fra selve slidgigten. Derfor er et fund af slidgigt på røntgenbilleder eller lignende ikke nødvendigvis ensbetydende med at sliddet er årsagen til smerterne.

Hverken din kiropraktor eller nogen anden manuel behandler kan få slidgigt til at forsvinde, men eventuelle smertegivende følgereaktioner kan godt behandles, og derfor kan gener fra slidgigt ofte lindres med rette behandling.

Facetledssyndrom

Betegnelsen facetledssyndrom bruges mest om en fastlåsning i facetledene i området mellem skulderbladene, men fysiologisk adskiller det sig ofte ikke væsentligt fra det, der sker ved et nakke eller lændehold.

Fastlåsningen kan opstå uden god grund, ved et mindre vrid eller løft eller efter i en periode f.eks. at have brugt armene meget. Et klassisk symptom på et thorakalt facetledssyndrom, ud over smerter og stivhed, er en stikkende smerter i ryggen forbindelse med vejrtrækning; særligt når man fylder lungerne.

Et facetledssyndrom responderer normalt hurtigt og godt på behandling ved kiropraktor, særligt hvis behandlingen startes hurtigt efter, at smerterne er begyndt. Typisk løsnes ledet med en specifik ledjustering samt relevant bløddelsbehandling.

Iskias

Iskias er smerter i benet som stammer fra lænd eller bækken, men ikke nødvendigvis fra iskiasnerven. Man bruger ofte udtrykket ”iskiasnerven sidder i klemme” men dette er reelt ganske sjældent. Oftest er det andre strukturer i området, som f.eks. fastlåste led og spændte muskler, der giver smerterne i benet. Disse opstår for det meste i forbindelse med et større eller mindre hold i lænden.

Iskiasnerven er kroppens største nerve. Den dannes af nerverødder fra flere niveauer i lænd og bækken, som samler sig til den egentlige nerve, inden den starter sit forløb ned bag på benet. Selve iskiasnerven sidder sjældent i klemme. I de tilfælde hvor der er en nervepåvirkning er det normalt en eller flere nerverødder helt inde ved rygsøjlen der er ramt. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med en diskusprolaps eller stenose.

Ved irritation af strukturer i lænd og bækken refereres smerten til nogle specifikke faste områder. Denne information bruger kiropraktoren til at stille en diagnose.

Ved behandling af iskiassmerter må man først identificere årsagen. Derefter vil man via målrettet behandling sørge for aflastning og mobilisering af den irriterede struktur. Kiropraktisk behandling er normalt ganske effektivt mod iskiassmerter, og ikke sjældent, kan man endog mindske smerter af årelang varighed.

Spinal eller foraminal stenose

Stenos er det græske ord for snæver eller trangt. Stenose betyder således forsnævring, og når man taler om ryggen tænkes der især på to forskellige tilstande: Spinal stenose og foraminal stenose.

Ved den spinale stenose er der tale om en forsnævring af selve rygmarvskanalen, mens den foraminale stenose er en forsnævring af de kanaler, der fører nerverødderne ud af rygsøjlen.

Ordet stenose fortæller ikke noget om, hvad forsnævringen skyldes, men ofte er årsagen forandringer opstået i forbindelse med slidgigt i ryggen eller pga. en uheldigt beliggende diskuksprolaps.

Typiske symptomer på spinal stenose:
– Tunge, trætte og smertende ben i forbindelse med gang.
– Nedsat gangdistance til få hundrede meter
– Problemer med at få benene til at lystre.
– Føleforstyrrelser i benene; ofte snurrende fornemmelse i fødderne
– Ingen gener i siddende eller foroverbøjet stilling

Foraminal stenose påvirker kun det ene ben svarende til det område, der tilhører den ramte nerverod. Symptomerne minder derfor meget om dem, man kan opleve i forbindelse med en diskusprolaps: Smerte, snurren, følelsesløshed og nedsat kraft. Typisk opstår symptomerne på foraminal stenose mere snigende end hos den klassiske prolapspatient og de ses hos en ældre aldersgruppe.

Ved svær spinal eller foraminal stenose kan det i sidste ende blive nødvendigt at operere for igen at skabe plads til nerveroden. Dog kan man ofte bedre tilstanden betydeligt ved hjælp af manuel behandling og således udskyde operationstidspunktet eller helt fjerne behovet. Ved behandlingen øges funktionen af det ramte område, hvilket bl.a. giver mindre irritation og hævelse og dermed mindre påvirkning af nerveroden.

Skævhed i ryggen

Skævhed i ryggen er meget almindeligt og har ofte ingen praktisk betydning. Faktisk har de færreste en ryg helt uden mindre skævheder her og der. Nogen mennesker lever et helt liv med selv voldsomme skævheder, og mærker ikke mere til ryggen end alle andre. Forskning har påvist at rygsmerter opstår som følge af en mange forskellige faktorer, hvoraf en eventuel skævhed i ryggen kun er en lille del.

Læs mere om de forskellige typer skævhed her Læs mere

Kompressionsfraktur

De fleste personer med kompressionsfraktur i ryggen lider af aldersbetinget knogleskørhed. Man kan også få knogleskørhed af andre årsager end alder, og hvis ryggen bliver udsat for et tilstrækkelig stort tryk, kan også helt normale knogler give efter.

En kompressionsfraktur sidder almindeligvis midt i ryggen. Den opstår typisk ved et relativt lille løft eller fald, hvor ryghvirvlen ikke kan holde til belastningen og derfor falder sammen.

Ved et sammenfald oplever man typisk stærke bælteformede smerter omkring brystkassen, men overraskende mange har sammenfald uden voldsomme symptomer. Den sammenfaldne hvirvel bliver trekantet i stedet firkantet, og man bliver efterhånden krumrygget; især hvis man er flere frakturer i ryggen.

Behandlingen består primært af hvile/aflastning, og man skal bl.a. være meget påpasselig med at løfte og foretage sig ting i en foroverbøjet position. Der er ofte et behov for smertelindring, og man kan med fordel lægge en indpakket ispose på området. Nogle har glæde af at bruge et støttekorset i en kortere periode.

Hvis man henvender sig til kiropraktoren med symptomer på en kompressionsfraktur, vil der altid blive foretaget en røntgenundersøgelse. Hos Kiropraktorerne Ringsted har vi nem og hurtig adgang til den nyeste digitale røntgenteknologi, og man kan derfor hurtigt få en afklaring på om et knoglebrud er årsagen til smerterne.

Man kan godt opsøge en kiropraktor med en kompressionsfraktur. Pga. bruddet og den ændrede funktion i området, kan der opstå følgesymptomer som spændinger og stivhed. Nogle af disse problemer kan afhjælpes ved kiropraktoren selv ganske kort tid efter bruddet, og behandling er derfor ofte relevant.