Det kan være rigtig svært at finde rundt i de mange gode råd og anbefalinger, man bliver mødt af, når man er gravid.
Må du stadig dyrke motion? Løbe? Løfte vægte? Svaret er ja – i hvert fald hvis det stadig føles godt, og graviditeten er ukompliceret.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet gælder også gravide: Du må gerne være fysisk aktiv i 30 minutter hver dag, og gerne styrke de store muskler, altså lave styrketræning
Fysisk aktivitet giver ikke øget risiko for abort, at føde små børn eller for tidlig fødsel
Til gengæld har fysisk aktivitet gavnlige effekter for både mor og barn
Fysisk aktivitet kan være med til at forebygge komplikationer og ubehag, og nedsætter risikoen for at få svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk, stor vægtøgning samt sukkersyge under graviditeten.
Fysisk aktivitet kan mindske symptomerne ved depression under graviditeten
Læs meget mere i Sundhedsstyrelsens informationsrige publikation “Fysisk aktivitet for gravide” som du kan finde HER