Doktor Claudio Gil Araujo fra Excercise Medicine Clinic i Rio de Janeiro har i et stort forskningsprojekt påvist at personer der kan sætte sig i skrædderstilling og rejse sig igen, uden at støtte med armene, har ca. 5 gange mindre risiko for at dø tidligt, end dem der ikke kan.
Projektet testede 2000 personer i alderen 51-80 år hvorefter man fulgte dem i næsten 10 år. Personer som fik en score på mindre end 8 point havde dobbelt så stor risiko for at dø inden for de kommende 6 år, mens de der fik under 3 point havde ikke mindre end 5 gange så stor risiko for at dø i den samme periode. Testen viste også at en livsstilsændring som gjorde det muligt at for testpersonernes at øge deres score med bare ét point, medførte et fald i dødeligheden på hele 21 procent.
Da studiet blev gennemført på personer over 50 kan resultatet ikke overføres direkte til yngre personer. Men uanset din alder kan testen ses som en indikator for hvor godt dit generelle helbred er. Så hvis du er yngre end 50, og har svært ved at gennemføre testen, bør det få dig til at overveje om der er noget i din livsstil du kan og skal forandre. Den gode nyhed er, at des yngre du er des mere tid har du til at gennemføre livsstilændringerne og få glæde af dem.
Kiropraktorerne Ringsted Selandia Park 1, 4100 Ringsted
Tlf. 88 44 00 44
Info@kiro.dk
© 2024 Kiro.dk – Kiropraktorerne – Designet af Aveo web&marketing