Behandling af småbørn

Herunder kan du læse lidt om nogle af de mest almindelige problemer med småbørn som kan behandles ved kiropraktor. 

Hvis du har spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at kontakte klinikken eller tale med din kiropraktor eller fysioterapeut næste gang du er hos os.

Smerter

De helt små børn kan have svært ved at sætte ord og lokalisation på deres smerter. Nogle børn vil konsekvent sige, de har ondt i maven, selvom smerten reelt sidder et andet sted i kroppen. Andre gange kommer smerten til udtryk i deres adfærd. Således kan man opleve, at barnet har modstand mod bestemte bevægelser og aktiviteter, fx at lægge hovedet bagover ved tandbørstning og hårvask, eller at få armene gennem blusen. Andre gange ses adfærdsændringerne i form af irritabilitet, søvnproblemer og urolig adfærd. En kiropraktor kan hjælpe med at vurdere, om der er spændinger og restriktioner i bevægeapparatet, der kan spille ind, samt gennem behandling afhjælpe disse.

Asymmetrisk brug af kroppen

Børn bør ideelt set bruge højre og venstre kropshalvdel ligeligt og symmetrisk, indtil de nærmer sig børnehavealderen, hvor venstre- eller højrehånds dominans typisk udvikles. Hvis man ud over dette oplever en klar forskel i brug og aktivering af kropsdele, giver det god mening at forsøge at stimulere brug af den forsømte side. Det kan fx være at barnet kun træder op med det ene ben ved trappegang, eller altid triller til den samme side, når det skal op fra gulvet. Såfremt man ikke på egen hånd kan udligne forskellen, kan en kiropraktor hjælpe med vurdering af om spændinger i bevægeapparatet spiller ind og behandle disse samt rådgive om konkrete øvelser og tiltag.

Skævheder

Når man kigger på et barn, eller en voksen for den sags skyld, forventes der nogenlunde symmetri mellem højre og venstre kropshalvdel. Det bør undersøges nærmere, hvis et barn præsenterer sig med vedvarende, åbenlyse skævheder. Det kan fx være tvangsdrejning af hovedet til den ene side, eller en fod der konsekvent peger ind- eller udad. En kiropraktor kan hjælpe med vurdering og i mange tilfælde også med behandling af sådanne tilstande.

Koordination og balance

Børn har forskellige forudsætninger for at tilegne sig motoriske færdigheder. For nogle kommer det let, og for andre er det mere udfordrende. Der er mange faktorer der spiller ind på denne proces bl.a. genetik, præmatur fødsel og sansebearbejdning. Et barn der er udfordret, kan blive opfattet som klodset og usikkert, og kan afstå fra at udfordre sig selv fysisk eller fremstå urolig og sansesøgende. En kiropraktor kan hjælpe med faglig vurdering og gennem manuel behandling og rådgivning være medspiller i den tværfaglige tilgang, der oftest er den mest hensigtsmæssige i sådanne situationer.

Astma

Astma medfører episodevis besværet vejrtrækning, hvor en del af halsens, nakkens og brystkassens muskulatur rekrutteres til at udføre vejrtrækningsbevægelser. Dette kan medføre muskelspændinger og nedsat bevægelighed i brystkassens og rygsøjlens led, hvilket i nogle tilfælde yderligere kan virke hæmmende for vejrtrækningen og/eller medføre smerter. Nogle vil derfor opleve at kiropraktisk behandling, der medfører et bedre bevægeligt og mere afspændt bevægeapparat kan reducere astma-generne.

Forstoppelse og sengevædning

Ovenstående er tilstande, der ikke har en oplagt muskuloskeletal årsag. Alligevel ser vi i nogle tilfælde at behandling af spændingstilstande i bevægeapparatet kan have en positiv effekt på forstoppelse og inkontinens. Vi tænker på det som en slags positiv bivirkning ved behandlingen. Eftersom behandlingen i øvrigt er uden risiko for alvorlige bivirkninger, kan det for nogen give mening at afprøve. I de tilfælde kiropraktisk behandling kan hjælpe, forventer vi relativt hurtigt at se en effekt. Hvis denne ikke indtræder, vil vi naturligvis sørge for at afslutte forløbet, så man undgår unødige konsultationer.

                                                                             
                        
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 
* Din e-mail:
    Fornavn:
    Efternavn:
    First Name:
 
Email Marketing System fra Marketingplatform.com