Herunder kan du læse lidt om nogle af de mest almindelige former for fod og ankelproblemer.
Hvis du har spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at kontakte klinikken eller tale med din kiropraktor eller fysioterapeut næste gang du er hos os.
Mange med smerter under hælen lider af det der populært kaldes en hælspore. Ved en hælspore har man smerter på stedet hvor en stor seneplade (fascia plantaris), hæfter på undersiden af hælknoglen.
Ved langvarige problemer kan der opstå det lille knoglefremspring, der har givet tilstanden sit navn. En sådant fremspring forsvinder ikke igen, og vil derfor altid kunne ses på et røntgenbillede. Man skal dog være opmærksom på det ikke er fremspringet der gør ondt, men i stedet den grundlæggende irritation der er problemet, Man kan derfor have smerter længe inden fremspringet kan ses på røntgen.
En langt mere relevant undersøgelse end røntgen vil være en ultralydsskanning, der kan vise selve det irriterede og inflammerede senehæfte.
Du kan nemt og hurtigt blive ultralydsskannet hos Kiropraktorerne Ringsted uden behov for henvisning fra egen læge.
Ved en hælspore har man smerter under hælen ved gang og måske også, når man står. Området kan være hævet og ømt ved berøring. Det er almindeligt at have mere ondt om morgenen, når man skal op og i gang, hvorefter smerterne bliver mindre eller forsvinder. Efterhånden som tilstanden forværres og bliver mere kronisk, kan der være smerter hele dagen, og evt. også når man holder sig i ro.
Problemerne opstår ofte efter en periode, hvor man har gået meget; især hvis man har gået på et hårdt underlag og evt. i nye sko uden stødabsorption. Hos nogen starter smerterne efter, at man er landet hårdt på hælen efter et spring. Her kan der dog også være tale om en skade på selve hælpuden.
For at behandle en hælspore skal man bl.a. se på de grundlæggende årsager til problemet. Det kan derfor være nødvendigt at ændre på træning og andre dagligdags aktiviteter i en periode. Derudover er det vigtigt at sikre optimal bevægelighed i især fod og ankel, men også i knæ og hofte, og selve senepladen skal gøres så smidig og fleksibel som muligt.
En relativt almindelig skade på achillessenen er en ruptur af senen. En overrivning kan være hel eller delvis, og sker ofte i forbindelse med et kraftigt afsæt, eller når man lander fra et spring. De fleste vil opleve et kraftig jag og efterfølgende hævelse i området. Det vil gøre ondt at hæve sig op på tæerne, og ved fuld ruptur er det slet ikke mulig, da man helt mangler kraft.
Forud for en ruptur af achillessenen har man almindeligvis – men ikke altid – haft en periode med smerter i senen pga. en tendinopati. Dette kan have gjort senen svag, hvorefter den nemmere sprænges. En helt sund sene kan dog også godt gå i stykker, hvis den udsættes for en tilstrækkelig stor belastning.
Efter en fuld ruptur bliver mange stadig opereret, men de nyest kliniske vejledninger tilråder at man i stedet får en helt speciel stiv støvle på, hvorefter senen selv vokser sammen. Resultaterne er mindst lige så gode som efter en operation, men man skal have støvlen på så hurtigt som muligt.
Både med og uden operation er det vigtigt med korrekte behandling og genoptræning. Dette sker efter de samme grundlæggende principper som ved en tendinopati, blot tilpasse disse til den aktuelle situation.
Både ved tendinopati og ruptur kan man med stor fordel foretage en ultralydsskanning for at klarlægge omfanget af skaden og dermed planlægge det optimale behandlingsforløb.
En ultralydsskanning af seneskader anses af mange for at være overlegen i fht. en MR-skanning. Flere af klinikkens kiropraktorer er certificeret EFSUMB 1 i diagnostisk ultralydsskanning og skanningen kan derfor udføres uden ventetid og uden behov for henvisning fra egen læge.
Senerne omkring håndled og fodled er omgivet af seneskeder. Disse kan ved overbelastning blive irriteret og der opstår en tilstand der kaldes seneskedehindebetændelse på trods af at der ikke er tale om en reel betændelsestilstand med infektion af bakterier. I stedet er der tale om en inflammationsreaktion svarende til selve seneskeden.
Diagnosen stilles via sygehistorien, men ofte bør man også udføre en ultralydsskanning for at afgøre hvorvidt det er selve senen eller seneskeden, som gives smerterne. Symptomerne vil være smerte og evt. hævelse og rødme. Nogen kan opleve at det nærmest knitrer fra området ved bevægelse af senen.
For at behandle problemet bør man først forsøge at identificere årsagen til irritationen. Dette vil typisk være en overbelastning ved f.eks. sport eller fysisk arbejde. Som en naturlig følge bør man derfor aflaste området. Ofte kan man med fordel få området behandlet manuelt. Her løsnes der op for relevante led og muskler med det formål at skabe så naturlige og ubesværet en bevægelighed som mulig så senere m.v. ikke overbelastes unødigt.
I svære tilfælde kan det blive nødvendigt at lægge en blokade, eller ligefrem behandle kirurgisk. Dette bør dog være det sidste valg.
Achillessenen er den store sene, der dannes af lægmusklen og som hæfter bag på hælen. Problemer med achillessenen kan opdeles i to hovedgrupper: Achillessenebetændelse og hel/delvis overrivning. Der findes enkelte andre, men mere sjældne, årsager til smerter i achillessenen.
Betegnelsen betændelse er egentlig forkert, idet det hentyder til en infektion med bakterier, hvilket ikke er tilfældet her. I stedet er der tale om en inflammationsreaktion som følge af overbelastningsrelaterede mikrorupturer i senevævet. Man bør derfor bruge det mere korrekte udtryk tendinopati, som henviser til en ikke nærmere defineret sygdomstilstand i senen.
Ved en achillessene tendinopati har man smerter og måske hævelse af achillessenen nær hæftet på hælen. Problemet opstår næsten altid som følge af en overbelastning, og ses primært indenfor sportsgrene, der involverer løb. Smerter i achillessenen kommer for det meste efter en periode med øget træningsintensitet, ændret underlag, andre sko m.m.
Som ved de fleste andre tendinopatier vil mange opleve at smerterne forsvinder under træningen, hvorefter det er oplagt at konkludere at problemet bare skal trænes væk. Dette er dog forkert, og med tiden er der stor risiko for, at der udvikles konstante smerter under træningen, og efterhånden også smerter når man er i hvile. Sideløbende stiger risikoen for en overrivning af senen.
For at behandle en irriteret achillessene skal man bl.a. se på de grundlæggende årsager til problemet. Det kan derfor være nødvendigt at ændre på træningssammensætning og intensitet. Derudover er det vigtigt at sikre optimal bevægelighed i især fod og ankel, men også i knæ og hofte. Selve achillessenen og musklen den kommer fra, skal gøres så smidig og fleksibel som muligt, og strukturerne skal genoptrænes til optimal stabilitet og funktion.
At komme en achillessene tendinopati til livs kræver en indsats fra både kiropraktoren og patientens side. Det kan være en sejlivet tilstand, og et behandlingsforløb strækker sig normalt over en længere periode. Men det kan godt lade sig gøre, og des hurtigere man kommer under korrekt behandling, des hurtigere kan man komme i gang igen på normalt niveau.
En af de mest almindelige sportsskader er en ankelforstuvning, hvor anklen bliver vredet indad og ledbåndene på ydersiden af anklen beskadiges. I nogen tilfælde afrives et stykke af knoglen der hvor ledbåndene hæfter, eller der kan gå en flig af en fodrodsknogle. Ved mistanke om dette bør der foretages en røntgenundersøgelse eller en ultralydsskanning.
Ud over den umiddelbare vævsskade på ledbånd m.m. er det almindeligt at en eller flere af anklen og fodens knogler fastlåses, så der opstår nedsat bevægelighed i anklen. Dette er ofte en af hovedårsagerne til, at det kan tage meget lang tid at komme sig oven på en forstuvning. Bevægeligheden kan bedres vha. justeringer og mobiliseringer af de fastlåste knogler.
Der kan også dannes arvæv som følge af forstrækningen. Arvæv er mindre fleksibelt og velordnet end det oprindelige væv, og fungerer derfor ikke lige så godt . Dette giver stor risiko for vævsirritation. Dette kan bedres vha. bløddelsbehandling
En ankel forstuvning bør behandles så hurtigt som muligt, men selv hvis uheldet ligger meget langt tilbage i tiden, er der gode chancer for at behandling kan hjælpe.
Man kan også få ankelsmerter uden at være kommet til skade. Ofte er årsagerne til smerten dog de samme. Pga. overbelastning opstår der låsninger i fodens led og der kan opstå bløddelsirritationer. Behandlingen minder på mange måder om den manuelle behandling efter en akut skade.
Ud over hælspore er der mange andre muligheder for smerter i fødderne. Disse kan skyldes ting som låste og overbelastede led, irriterede senehæfter, anspændte muskler, afklemte nervegrene men også flere medicinske tilstande.
Kiropraktoren er uddannet til at differentiere mellem disse tilstande, og derefter tilrettelægge den korrekte behandling. Mange problemer bunder i fejlstillinger i især fod, ankel og tæer, men også i resten af benet. Aktiviteter på arbejde og i fritiden spiller ind og ligeledes, hvilket fodtøj man bruger.
Som ved behandling af f.eks. hælspore vil der blive set på, hvordan foden belastes. Den manuelle behandling vil sigte efter optimal funktion og bevægelighed af alle involverede led, muskler og senevæv.
Kiropraktorerne Ringsted Selandia Park 1, 4100 Ringsted
Tlf. 88 44 00 44
Info@kiro.dk
© 2024 Kiro.dk – Kiropraktorerne – Designet af Aveo web&marketing
