Herunder kan du læse lidt om nogle af de mest almindelige former for skulderproblemer.
Hvis du har spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at kontakte klinikken eller tale med din kiropraktor eller fysioterapeut næste gang du er hos os.
En meget almindelig årsag til skuldersmerter er det såkaldte afklemningssyndrom. Man anvender også jævnligt den engelske betegnelse ”impingement”. Som navnet siger, er der tale om en afklemning. De fleste gange er det en senen fra supraspinatusmusklen og/eller den ovenliggende slimsæk, der afklemmes der, hvor de passerer under et fremspring fra skulderbladet.
Afklemningen sker pga. en irritationstilstand af sene eller slimsæk. Dette kan medføre inflammation og hævelse, hvorefter der ikke længere er plads nok i skulderen, og der opstår smerter, når armen bevæges og strukturerne bliver klemt.
De fleste med afklemningssyndrom har især svært ved at løfte armen ud til siden. Smerterne sidder for det meste på skulderens forside og yderside og kan stråle lidt ned i overarmen. Mange har svært ved at ligge på skulderen om natten og hvis inflammationen er voldsom, er der også skuldersmerter, når man holder armen i ro.
Diagnosen kan til dels stilles via den kliniske undersøgelse men i de fleste tilfælde bør man også lave en ultralydsskanning for at udelukke andre problemer med lignende symptomer som f.eks. seneruptur og problemgivende forkalkninger i sene eller slimsæk.
Hos Kiropraktorerne Ringsted kan du blive ultralydsskannet uden ventetid og uden henvisning fra egen læge, af EFSUMB 1 certificerede kiropraktorer.
Behandlingen består af aflastning, men ikke immobilisering, da det er vigtigt at man fortsat bruger sin arm så meget, som det er muligt. Man kan tage smertestillende i samråd med egen læge eller sin kiropraktor, og man kan med fordel lægge en indpakket ispose på skulderen, for at dæmpe både smerte og hævelse.
I nogen tilfælde kan det være nødvendigt at lægge en inflammationsdæmpende blokade inden den manuelle behandling påbegyndes. Hvis ikke andre tiltag har effekt, vil man i nogen tilfælde overveje kirurgi.
Hvis en slimsæk eller en sene i skulderen bliver irriteret vil der typisk opstå hævelse i pga. inflammationen og der er dermed stor risiko for at få et afklemningssyndrom/impingment i skulderen. Dette er beskrevet andet steds på denne side.
Diagnosen stilles via den kliniske undersøgelse samt med fordel også via en ultralydsskanning. Den mest almindelige seneirritation ses svarende til supraspinatussenen og til dels også bicepssenen. Skulderen har adskillige slimsække, men den der oftest giver problemer er den såkaldte bursa subacromialis.
Det såkaldte AC-led (acromioclaviculærled) er ledet mellem enden af kravebenet og et udspring på skulderbladet.
Det er det led i skulderkomplekset der oftest rammes af slidgigt. Dette kan medføre knoglepåbygninger som irriterer de underliggende sener og slimsække og kan dermed være en af årsagerne til at man udvikler afklemningssyndrom.
Ledet bliver også ofte skadet ved fald direkte på skulderen. Her kan man opleve at få mere eller mindre omfangsrige overrivninger af de ledbånd der holder kravebenet på plads. Ved en fuld overrivning vil man se enden af kravebenet poppe op og give en ret stor bule ovenpå skulderen.
Ved et fald direkte på skulderen bør man altid overveje om der i stedet for en overrivning af ledbånd er et brud på kravebenet. Ved mistanke om dette bør man altid få foretaget et røntgenbillede samt en ultralydsskanning for at udelukke seneskade.
Behandlingen af AC-leds skade (og brud på kravebenet) vil oftest være en eller anden grad af immobilisering. Dette klares normalt med en slynge. Efterhånden opererer man relativt sjældent da det har vist sig at resultaterne på sigt ikke er væsentlig bedre end dem der ses når man vælger ikke at operere. Immobiliseringen skal være så kortvarig som mulig og bør altid følges op af genoptræning og evt. manuel behandling efter behov.
I tilfælde at slidgigt i AC-ledet kan det nogen gange være nødvendigt kirurgisk at fjerne knoglepåbygningerne, men dette bør først gøres når alle andre muligheder er udtømt.
Frossen skulder er med tiden blevet lidt en samlebetegnelse for mange former for skulderproblemer, men ofte har skuldersmerterne andre årsager som f.eks. afklemningssyndrom, seneruptur m.v. Den ægte frosne skulder har fået sit navn fordi det er som om skulderen fryser fast.
Årsagen til en frossen skulder er ukendt, men nogen grupper er mere udsatte. Lidelsen rammer flere kvinder end mænd, primært mennesker ovre de 50 og relativt ofte folk med stofskifteproblemer (især diabetes), stort alkoholforbrug og folk der er kommet til skade med skulderen – enten akut eller som overbelastning over længere tid.
Forløbet inddeles typisk i tre faser:
1. fase: Tiltagende smerter i armen gennem 2-6 mdr. og efterhånden nedsat bevægelighed i skulderen.
2. fase: Betydeligt nedsat bevægelighed i skulderen i 6 – 12 mdr. Skulderen kan være helt stiv, så den hverken kan bevæges aktivt eller passivt. Særlig vil det være svært at løfte armen og udadrotere den. Ofte er denne fase relativt smertefri.
3. fase: I den sidste fase blive armen langsomt bedre med mere bevægelighed og færre smerter. De fleste vil opleve, at deres symptomer med tiden forsvinder helt, men denne fase kan være langvarig – iflg. nogen litteratur helt op til 3 år. Det samlede forløb er i gennemsnit på ca. 30 mdr.
En frossen skulder er svær at behandle, og man har endnu ikke fundet noget, der har god effekt på selve kapselirritationen. Ofte kan man dog lindre mange af de følgeproblemer, der opstår, og som i sig selv kan være meget smertefulde. I svære tilfælde kan der via egen læge der lægges en ultralydsvejledt blokade ind i selve skulderledet. Dette fjerner ofte kan tage nogen af smerterne, men typisk hjælper det ikke synderligt på bevægeligheden. Denne blokadeteknik svarer ikke til den man typisk anvender ved irriteret slimsæk og bør altid foretages ultralydsvejledt af erfarent personale.
Hos kiropraktoren vil behandlingen bestå af forskellige mobiliserende og blødgørende teknikker kombineret med instruktion i relevante øvelser m.m. Ofte vil der inden behandlingen blive foretaget en ultralydsskanning. På denne kan man se, om der i virkeligheden er tale om et langt mere almindeligt skulderproblem, som f.eks. en hævet slimsæk og/eller en seneskade.
Både røntgen og ultralydsskanning vil ved en frossen skulder sjældent vise noget abnormt (ud over ændret bevægelighed). Dette er i sig selv er med til at bekræfte diagnosen frossen skulder
En ganske almindelig skulderproblematik er at have én eller flere overrevne sener i skulderen. Mest almindeligt ses dette svarende til supraspinatussenen som over tid bliver flosset og mør, og til sidst kan give efter i større eller mindre grad. En meget stor andel af alle ældre mennesker har hel eller delvis overrivning af denne sene. Størstedelen har ikke de store smerter eller funktionstab pga. dette og langt hen af vejen regnes det for et alm. alderstegn.
Hos de mennesker der kun har få problemer er overrivningen typisk opstået gradvist, mens en større akut overrivning oftere giver smerter. En pludselig overrivning kræver ikke nødvendigvis en synderligt voldsom påvirkning af skulderen. Det er ikke usædvanligt at et mindre træk eller løft får senen til at briste. I de tilfælde har senen normalt i forvejen været flosset og svag og kan derfor være vanskelig at reparere kirurgisk.
For de fleste vil man opnår et bedre behandlingsresultat via genoptræning og manuel behandling. Hos nogen kan det være nødvendig at læge en blokade for at dæmpe smerterne i en sådan grad at behandling og træning kan gennemføres.
Ud over overrivning af supraspinatussenen ses der også skader på især infraspinatussenen, bicepssenen og subscapularissenen. Som ved skade på supraspinatussenen er kirurgi ofte ikke en reel mulighed og man bør i stedet satse på genoptræning og anden konservativ behandling.
Kiropraktorerne Ringsted Selandia Park 1, 4100 Ringsted
Tlf. 88 44 00 44
Info@kiro.dk
© 2024 Kiro.dk – Kiropraktorerne – Designet af Aveo web&marketing
