WORKSHOP - Åndedrætsteknik

Har du smerter, stress eller bare en presset hverdag, hvor det hele går lidt for hurtigt?

Trækker du egentlig vejret godt nok? Er du nysgerrig på hvad åndedrættet betyder for dit helbred både her og nu, samt på længere sigt? Så er den kommende åndedrætsworkshop her hos Kiropraktorerne Ringsted lige noget for dig!

Mandag d. 10/6 2024 kl. 17.00-19.00

Workshoppens underviser er åndedrætsterapeut og kiropraktor Mette Graae Petersen.
Det koster 300,- at deltage og de 10 pladser fordeles efter princippet om først til mølle.

Tilmelding på info@kiro.dk eller tlf. 88440044 senest torsdag d. 6/6 2024

Der er de senere år kommet et stort fokus på, hvor vigtig åndedrættet er for vores velbefindende, såvel psykisk som fysisk, bl.a. med baggrund i en del ny spændende forskning.

De fleste af os trækker ikke vejret optimalt – i hvert fald ikke hele tiden – og det kan medføre alt fra mindre grad af ubehag til mere alvorlige konsekvenser for helbredet. Men ved hjælp af forskellige tiltag og med lidt øvelse, kan man hurtigt og effektivt forbedre sin vejrtrækning og dermed sit helbred. 

I løbet af workshoppen vil du lære at kontrollere din vejrtrækning så du, alt eter behov, kan skabe ro i kroppen eller øge dit energiniveuet.  Dette kan hjælpe med at lindre både kroniske og akutte smerter, reducere stress og søvnbesvær, og have en positiv indvirkning på mange forskellige sygdomme, både nu og på længere sigt.

Workshoppen vil indeholde lidt teori om åndedrættet, men hovedsageligt bestå af praktiske åndedrætsøvelser, som du bliver guidet trygt igennem, så du straks kan mærke effekten. Du vil få udleveret beskrivelser og billeder af øvelserne, så du kan fortsætte dine gode åndedrætsvaner derhjemme.

Kom i behageligt tøj som tillader fri bevægelse, og gerne tøj med flere lag der kan tages af og på efter behov. Vi har tæpper, træningsmåtter mv., men hvis du har behov for ekstra puder eller tæpper, er du velkommen til også at medbringe dine egne. Medbring også gerne en drikkedunk, som du kan fylde op fra vores koldtvandshane. 

Der kræves ingen forkundskaber for at deltage i workshoppen og alle kan være med – dog bedes du informere os om det, hvis du er kendt med hjerteproblemer. 

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

                                                                             
                        
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 
* Din e-mail:
    Fornavn:
    Efternavn:
    First Name:
 
Email Marketing System fra Marketingplatform.com