88 44 00 44 Info@kiro.dk

Hovedpine, svimmelhed og piskesmæld

Herunder kan du læse lidt om nogle af de mest almindelige symptomer som kan opstå ved skader og biomekaniske problemer i nakke og skuldre. Hvis du har spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at kontakte klinikken eller tale med din kiropraktor næste gang du er hos os.

Hovedpine

Et at de mest almindelige problemer i den danske befolkning er hovedpine og mange er plaget i en sådan grad at det påvirker deres dagligdag. Desværre er der også mange som tror det er noget de må lære at leve med men i virkeligheden er der ofte ganske gode muligheder for behandling.

Når kiropraktoren har udelukket mere alvorlige – og heldigvis sjældne – årsager til hovedpine vil det meget ofte vise sig at hovedpinen stammer fra spændinger og låsninger i nakke og skuldre. Ofte kaldes dette derfor for spængingshovedpine eller i kliniske termer for cervicogen hovedpine.

Spændingshovedpine reagere ofte både godt og hurtigt på behandling ved kiropraktor. Her vil der være fokus på at løsne for stive led og muskler i regionen samt på at ændre eventuelle uheldige arbejdsstillinger m.v. og genskabe muskelbalancen via træning og div. øvelser. Ikke sjældent vil man også blive bedt om at nedtrappe/stoppe med hovedpinepillerne da en af de mest almindelige bivirkninger til disse piller paradoksalt nok er netop hovedpine.

Det er ikke ualmindeligt at behandling ved kiropraktor også have effekt på migræne, da behandlingen kan fjerne nogen af de udløsende årsager.

I klinikken har vi mange eksempler på hovedpine af både måneder og års varighed der er blevet afhjulpet på relativt kort tid, så inden du “lærer at leve med det” kan vi kun anbefale at du kikker forbi klinikken til en snak og undersøgelse.

Svimmelhed

Svimmelhed er en ubehagelig lidelse som kan have mange årsager. En af disse er spændinger og låsninger i nakke og skulder som bl.a. kan opstå pga. forskellige former for overbelastning og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Mange af musklerne og leddene i især den øvre del af nakken fungere som naturligvis som muskler og led i klassisk forstand, men de er også fyldt med små sensorer der fortæller balanceorganerne hvor hovedet er placeret i fht. selve kroppen og resten af verden. Hvis disse strukturer ikke fungere optimalt kan der opstå forvirring i signalerne og man kan blive svimmel, få kvalme osv.

Ved at få løsnet for led og muskler i området il man ofte opleve en ret markant bedring på relativt kort tid. Og ved at supplere med ergonomiske tiltag samt relevant træningsinstruktion, vil man kunne nedsætte risikoen for tilbagefald.

Piskesmæld

Udtrykket piskesmæld er en beskrivelse af den bevægelse af nakke og hoved laver ved en pludselig kraftpåvirkning. Her tænker man typisk på trafikuheld, men piskesmæld kan også forekomme ved andre former for sammenstød og pludselige bevægelser med nakken.

Ved piskesmælds-bevægelsen sker der en overstrækning af muskler, sener og led, der bedst kan sammenlignes med en forstuvning. Ligesom ved en alm. forstuvning, af eksempelvis en ankel, opstår der smerter, hævelse og stivhed. Disse symptomer opstår nogen gange først 24-48 timer efter uheldet. Udover allerede nævnte symptomer kan man efter et piskesmæld også opleve mere diffuse problemer som hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og lign.

Ved de fleste piskesmæld er der ikke noget knoglebrud, og da et piskesmæld primært består af skader på nakkens bløde strukturer, vil en røntgenundersøgelse på skadestuen ofte ikke vise nogen tegn på skader. Der er ofte heller ikke noget at se på MR og CT-skanninger.

Mange søger ikke læge efter et piskesmældstraume. Man bør dog straks blive undersøgt, hvis man har været bevidstløs, kaster op eller har kvalme, stærke smerter i nakke/hoved eller oplever symptomer i armen som f.eks. kraftesløshed, snurren og prikken m.m.

Efter et piskesmæld er det vigtigt, at man hurtigt begynder at bruge nakken igen. Pga. smerter kan der naturligvis være nogle restriktioner, men man bør være så aktiv som muligt. Som smertelindring kan man evt. bruge en blød halskrave i en kortere periode, men det bør så vidt muligt undgås. Man kan med fordel lægge is på nakken efter samme principper, som når man behandler en forstuvet ankel: En indpakket ispose på område i 15-20 minutter, ca. en gang i timen, eller efter behov.

Der anbefales hurtig undersøgelse og manuel behandling af et piskesmæld. En kiropraktor behersker mange forskellige teknikker herunder en lang række bløde teknikker, der egner sig til de beskadigede muskler og sener samt specifikke justeringsteknikker der bl.a. kan anvendes til låste led mellem skulderbladene. Inden behandlingen iværksættes, vil der naturligvis altid blive udført en grundig undersøgelse af problemet.

Kiropraktorerne Ringsted

Selandia Park 1, 4100 Ringsted

Ring til os på

Tlf. 88 44 00 44

Skriv til os på

Info@kiro.dk

Find os på Facebook

fb.com/KiropraktorerneRingsted